Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Bladet hat fået ny mailadresse



Leder blad 5(sept-okt) 2015

Her i bladet kan der læses om COPA sommeropholdet på Golf Hotel Viborg. Desværre var der ikke plads til alle, der havde tilmeldt sig dette tilbud.
De der blev fravalgt kan glæde sig til næste års sommer, da der igen vil være tilbud om et COPA sommerophold på Golf Hotel Viborg.
COPA filmen er nu færdigredigeret med både dansk og engelsk tale. På Stomidagen i Odense vil det være muligt at se COPA filmen. Der vil blive produceret dvd´er til lokalforeninger, alle vore samarbejdspartnere, stomiambulatori¬erne, læger og sygeplejeskolerne m.m.
Her i bladet er der program for hele dagen i Odense. Husk alle med interesse om vores forening og stomi er meget velkomne. Det er tilladt at tage naboen, familien og gode venner med til arrangementet. Der vil være en helt oplagt mulighed for at se alle nye stomihjælpemidler, hilse på sin leverandør, se badetøj tilpasset personer med stomi, brokbandager, få en smagsprøve af Protino, Syliflor, en folder fra Patientforeningen for Tarmkræft og m.m.
Morgenavisen JyllandsPosten har den 16. september indlagt et magasin fra Mediaplanet:
Mænds Helse med hovedtemaet focus på stomi. Stomifor¬eningen COPA har på forsiden af magasinet en annonce om arrangementet i Odense. Inde i magasinet vil der være en masse informationer om stomi og Stomiforeningen COPA. Magasinet udleveres ved en stand fra Media Planet.

COPA ambassadør Billede
Nu til en rigtig god nyhed, som glæder mig rigtig meget. Det har længe været et stort ønske fra mange medlemmer, at en kendt person vil være ambassadør for vores forening.
Kgl. skuespillerinde Kirsten Olesen har sagt ja til at være ambassadør for Stomiforeningen COPA.
Kirsten Olesen er hermed både ambassadør for CCF og Stomiforeningen COPA.
Begge foreningers formål er at varetage interesser for stomi-og reservoiropererede samt personer med mave/tarmsygdomme.
Kirsten Olesen vil i et kommende COPA medlemsblad skrive lidt om ambassadørrollen.
En megen stor tak til Kirsten Olesen. Det kan da ikke blive mere dansk: Agnes fra Matador.
I bladet er der også en nyhed om et forskningsprojekt vedr. brokdannelse ved stomi. Repræsentanter fra Stomiforeningen COPA deltager i dette projekt.
De unge har søsat et oplysningsprojekt ”Ung med Stomi” Tovholder er Jacob Nossell. Projektet er en web-baseret guide til de unge i form af en ”app”.
Stomiforeningen COPA støtter projektet helhjertet – også økonomisk. De unge er fremtidens medlemmer i foreningen, hvis der er relevante tilbud, der er tilpasset deres behov.
Der er i bladet tilbud om at mødes med personer, der har fået stomi på grund af cancer. I Herning og Aalborg er der opstart af Tarmkræftgrupper for tarmkræftgrupper og deres pårørende.
Læs under Aalborg ( Nordjylland) og Herning (Midt/Vestjyl¬land).
På stomidagen i Odense afsløres et kunstværk malet af Tine Lilholt, kunstner og musiker.

Kogebog
En kogebog for personer med stomi: ‘Nogle har andre udveje’.
Chefsygeplejerske Maria Gylfe, Danderyds Sjukhus AB, kirurgisk urologisk klinik afd. 61. har skrevet en kogebog tilpasset stomiopererede.
Medlemmer i ILCO Sverige har stillet modeller til rådighed. Alle personerne i bogen har en stomi/reservoir.
Kogebogen er oversat til flere sprog. En dansksproget var første udenlandske udgave.
Stomiforeningen COPA har bestilt 3000 stk. bøger, der kan købes gennem sekretariatet i Ringsted. Læs mere om den nye kogebog side 28.
Tak til alle COPA aktive, der har medvirket i projekterne.
Tak til alle, der har sagt ja til at deltage med en stand i Odense.
Sidste gode nyhed. Sommeren kom alligevel til Danmark – godt nok lidt sent. Men det var helt perfekt, vi havde ferie. Hurra for det.
Ses vi i Odense? – det bliver helt sikkert en god dag.