Roskilde/Køge

  STOMIFORENINGEN



Sommertur til Samsø

Dato: 7. juni 2017

 

kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 07/06/2017 - 08/06/2017
Hele dagen


Vi har i år forsøgt at efterkomme de positive tilbagemeldinger omkring en  sommertur med overnatning.
Så tag med os på en 2 dages sommerudflugt i bus til Samsø onsdag den 7. juni til torsdag den 8. juni 

Opsamling:
Ølby Station: 6:15
Greve Svømmehal: 6:45
Roskilde v/Astahjemmet:7:15

Herefter køre bussen mod Kalundborg hvor vi skal med færgen kl. 8:45. Under overfarten serveres der kaffe og rundstykker. Ved ankomst til øen kører bussen til Falkecenter Samsø som er første stop på turen og vores guide støder til.

Vi skal desuden besøge en Gårdbutik med egen uldproduktion, et Galleri med værker af Grete Henriksen og Lasse Weimann samt den populære Ballen ferieby.

Kl. 13:15 ankommer vi til Restaurant Dokken hvor vi frem til kl. 14:00 skal indtage en dejlig frokost, (drikkelse for egen regning) herefter er det tid på egen hånd.

Kl. 15:00 køre bussen til Flinchs Hotel hvor vi skal indkvarteres og der igen er mulighed for at opleve på egen hånd frem til kl. 18:30, hvor vi sætter os til bords for at indtage hotellets 3-retters menu (drikkelse for egen regning).

Efter morgenmad og udcheckning på dag 2 skal vi se Økomuseum Samsø som ligger lige over for hotellet, herefter kører bussen til Issehoved, hvor vi går en lille tur sammen med guiden som fortæller om Samsø. Så er det tid for vores sidste stop, Samsø Bryghus hvor der venter en lille fortælling og smørrebrød til frokost (drikkelse på egen regning).

Efter frokost køre vi mod Ballen Havn, hvor færger sejler kl. 14:00 med ankomst i Kalundborg kl. 15:00. Vi forventer at de sidste bliver sat af på Ølby Station ca. kl. 18:00.

Pris for denne tur er:
Medlemmer: 1000 kr. / ikke medlemmer 2095 kr.
Tillæg for eneværelse: Medlemmer: 200 kr. / ikke medlemmer 400 kr.

Der kan max deltage 30 personer så tilmeldingen er efter
”først til mølle” princippet.

Bindende tilmelding skal ske fra tirsdag den 7. marts og senest fredag den 14. april på mail til: eajeanty@gmail.com med oplysning om:
Navn og medlemsnummer på deltagere, samt valg af dobbelt
eller enkeltværelse og hvor man stiger på bussen.

OBS! Turen er ikke egnet til kørestolsbruger.

Der er mulighed for at COPA-medlemmer fra andre lokalforeninger
kan deltage, hvis der er ledige pladser.

Der gives besked til alle tilmeldte i uge 16 om man har fået plads på turen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ea Jensen på tlf. 56 87  13 71.

Galleri

Galleri

Kontakt info

Kontakt person

Kontakt person

Jette Frederiksen

Vissenbjegvej 30
4000 Roskilde
Tlf.: 46730587
Mail: jettebfrederiksen@hotmail.com