Forældregruppen

  STOMIFORENINGEN


Stor tak til Støtteforeningen Bingo Banko Fredericia

Stor tak til Støtteforeningen Bingo Banko Fredericia

– vedrørende donation 2020 til Stomiforeningen COPA

Stomiforeningen COPA sender en stor tak til bestyrelsen og medlemmerne i Støtteforeningen Bingo Banko, Fredericia for den flotte donation på 279.094 kr.

Den 25. oktober på et hovedbestyrelsesmøde i Stomiforeningen COPA gav formand i COPA Forældegruppen, Morten Holmgaard og undertegnede information om den store donation.

Stomiforeningen COPA er meget taknemlig for jeres økonomiske støtte til de årlige aktiviteter for vores børn med stomi/afføingsproblemer.

Desværre har det ikke været muligt at afholde de normale arrangementer på grund af COVID-19.

Derfor vil det være vigtigt, at børnene og deres forældre kan tilbydes ekstra gode spændende aktiviteter – arrangementer i 2021. Gruppen har ikke haft mulighed for mødes med deres netværk, venner og ligestillede til hygge og socialt samvær.

Det er særdeles vigtigt at kunne mødes med andre børn/forældrepar, der i hverdagen har udfordringer med at have et barn, der ikke har kontrol over afføring/urin på grund af mave og tarmproblemer.

Repræsentanter fra COPA Forældregruppen vil meget gerne komme til et møde hos jer i Bingo Banko Centret for at fortælle om vores tilbud til  børnene og deres forældre.

Jeres donation er medvirkende til, at egenbetalingen til arrangementerne kan holdes inden for et fornuftigt beløb, således alle, der ønsker det, kan deltage.

Venlig hilsen
Morten Holmgaard, formand COPA Forældregruppen
Henning Granslev. Landsformand COPA

Tak til Stepping Friskole 7. klasse

Tak til Stepping Friskole 7. klasse

Kolt den 10. november 2020
Stepping Friskole
att. 7 klasse
Sønder Alle 20
6070 Christiansfeld

Hej Amalie Nielsen, Victoria Bast og Saseline Henriksen

På vegne af Stomiforeningen COPA takker vi jer alle tre for en utrolig flot  gestus at donere 2284 kr. til Forældregruppen i COPA.

Beløbet har I tjent ved at lave mad, lagsagne og boller i karry, som Take  Away meny – købt af borgere.

Hele overskuddet har I doneret til en organisation, som I syntes fortjente et donation til deres frivillige arbejde for andre personer.

I fortjener stor respekt for jeres tanke – også tak til Stepping Friskole – der har lagt lokale, køkken m.m. til jeres madprojekt.

Donationen vil blive brugt ved et arrangement i COPA Forældregruppen, når der igen er normale tilstande efter COVID 19 tiden.

Tusind tak og held og lykke med jeres ophold på Stepping Friskole.

Venlig hilsen
Morten Holmgaard, formand Forældregruppen
Henning Granslev, Landsformand COPA

Kære Forældre, Børn og Juniorer

Kære Forældre, Børn og Juniorer

2020 var på alle måder et mærkeligt år og året hvor alle vores arrangementer blev aflyst.

Vi ønsker hermed at give et vue over 2021 så I – med alle mulige Coronaforbehold – kan sætte x i kalenderen.

I 2021 håber vi at gennemføre 4 arrangementer.

1. Forårstur d. 23.-25. april

2. Junior COPA fra 12 år til? I Kr. Himmelfartsferien d. 13. – 16. maj.

3. Familieweekend I weekenden 15. – 17. oktober.

4. “Senior Junior” For juniorer fra 15 – ? – Ca. sidst november.

Familie weekend 2019

Familie weekend 2019

Forældregruppens Familie weekend 2019

Forældregruppen under Copa i weekenden d. 11/10 – 13/10 endnu engang samlet til familieweekend. Igen i år blev det afholdt på Comwell Campus Klarskovgaard i Korsør.

Det må siges, at weekenden denne gang virkelig bar præg af nye venskaber på tværs af aldersgrupperne hos medlemsbørn, unge og deres familier.

Weekenden startede fradag med check in på hotellet og med præsentation af familierne. Flere familier var endnu engang at se og nye familier havde også fundet vej til den populære Copa familieweekend. Fredag var der lækker aften buffet som var flot tilpasset til børnefamilier – og som noget nyt, var der ikke noget planlagt til fredag aften. Det gav en rolig og en afslappet start på weekenden.

Lørdag havde Korsørspejderne arrangeret udflugt for børn under 10 år. Her lavede de græskarsuppe og brød over bål. Det var et sikkert hit blandt børnene, som alle kom godt mætte hjem og kunne fortælle glædeligt om udflugten. Medlemmer over 12 år var samlet alene uden forældre med Dorthe Kastberg, hvor de her kunne tale frit fra hjertet og få luft for nogle ting de måske i dagligdagen manglede nogle at tale med om.

Os voksne havde først Dorthe Kastberg til at holde en meget givende undervisning om børns selvværd og trivsel. Undervejs i foredraget inviterede Dorthe Kastberg også familierne udenfor, her stod den på yoga for hele familien – ganske morsomt og godt med en aktiv pause lige efter frokost.

Om eftermiddagen var Bo Bresson på scenen med indlæg om hvordan man kan skabe overskud i hverdagen – hvor Dorthe samtidig havde indbudt børnene fra 10 år til snak om ”at være” og ”sig selv”.

Lørdag bød også på ansigtsmaling og biograf for børnene.

Senere var der traditionen tro familiefest for hele familien med lækker mad, en gøjler som underholdning efter maden og levende musik som spillede op til dans og fælles kor sang.

Søndag blev den årlige generalforsamling afholdt alt imens børnene opholdte sig i legerummet sammen med de kyndige og dedikerede børnepassere. Vi præsenterede samtidig den nye pjece fra Foldældregruppen ”at have et barn med en tarm sygdom”, hvor alle kunne få nogle med hjem som de kunne dele ud på de sygehuse hvor de kommer. Pjecen er siden hen blevet introduceret på den årlige faglig kongres for Danmarks stomisygeplejersker, hvor den høstede stor ros.

Den kan bestilles via COPA og ses på hjemmesiden copa.dk / viden og materialer.

Herefter var der tid til lidt fælles leg med bl.a. æggeløb og sækkeløb, hvorefter familierne spiste lækker frokost inden deres hjemrejse.

Weekenden var også weekenden hvor Ellen og Knud (og måske Karna) valgte at takke af for nu. De blev takket med stående applaus lørdag aften. Ellen og Knud har tilbragt samme weekend i 20 (!!) år som Børnepasser – Karna dog ”kun” 5. Uanset tid er vi jer taknemmelige for at I har ville hjælpe os – Tak for det J.

Tak for en god weekend til alle – vi håber at se jer næste gang.. ca. april og nok på Sjælland (og ellers til oktober 2020 i Kolding.

Morten Holmgaard og Marie Louise Rødkjær Larsen

En lille solstrålehistorie

En lille solstrålehistorie

Min kone og jeg, har været frivillige børnepassere ved familieweekenden i COPA i henholdsvis 18 og 19 år.

Vi har fulgt mange børn fra helt lille, til de er blevet teenager.

Der har været mange glæder, og ikke mindst gensynsglæder når vi mødes til familieweekenden.

Dog blev overraskelsen og glæden ekstra stor, da vi fik en invitation til en af ”børnene´s” konfirmation.

Vi havde en fantastisk dag, så stor tak til dig Michael, og tak fordi vi blev inviteret.

Det varmede inde i vores gamle børnepasser hjerter

Forårstur til Samsø

Denne gang skal vi til Samsø camping og feriecenter – og det det i weekenden d. 16/3 – 18/3 2018,

Konceptet vil være som det plejer for forårsturen;
Vi hjælpes ad med de daglige gøremål som hører til mht. forplejning, oprydning m.v. Vi laver en plan så man kan byde ind på de opgaver man gerne vil deltage i.

Vi har i år planlagt at lave nogle fælles aktiviteter i løbet af lørdagen. Ferie center samsø, hvor vi skal bo, har nemlig en masse muligheder for aktiviteter som vi vil benytte os af.
Ellers skal vi hygge, lege, snakke, fnise, køre ture, spise god mad m.v. sammen med ”ungerne” J

Nærmere info om hvad vi kan og skal sendes efter tilmelding. I kan se mere om stedet på www.feriecentersamso.dk

Tilmelding senest. 1. februar 2018

1. Send mail mad angivelse af medlemsnummer, navne på alle deltagere og børnenes alder. sekretariatet@copa.dk
2. Overfør egenbetalingen via bankoverførsel til COPA: Reg. nr. 4955 Konto nr. 0007090331. Husk at påføre medlemmets navn og medlemsnummer i bemærkningsfeltet.

Egenbetaling pr. deltager:
0-3 år: 0 kr.
4-12 år: 75 kr.
13 år >: 100 kr.’

Der er begrænset antal pladser og tilmelding vil være efter først til mølle princippet.
Er turen overtegnet vil pladser til nye familier blive prioriteret.

Vi har som altid en lav praktisk pragmatisk tilgang til ”det der” med seneste tilmelding. Det har vi selvfølge også i 2018 :-)..MEN:
Til denne tur, er vi 110 % fokuseret på tilmelding senest 1.feb. så vi hurtigst muligt kan bekræfte tilmelding = I kan booke færge billet.

Huskeseddel:
I skal selv medbringe sengelinned. Alle bedes medbringe 2 viskestykker og 2 klude.
Har man særlige behov med hensyn til maden, medbringes dette selv.
Husk påklædning der passer til vejret. Der er nemlig gode udendørs aktiviteter for både børn og voksne.

I skal selv booke og betale færge. I anbefales straks vi har bekræftet der er plads til jer på turen, at booke færge billet. Færge fra både Jylland og Sjælland har nemlig billig billetter / perioder, hvor prisen er markant billigere.

Vi håber at se rigtig mange familier – både de “gamle” og nye til en hyggelig weekend.

Har i spørgsmål er i velkommen til at ringe eller skrive til Ditte Henriksen på tlf: 2992 8813 eller mail: ditte-henriksen@live.dk

På styrergruppens vegne
Ditte Henriksen