Copa

  STOMIFORENINGEN...


copa

 

ARKIV

Stress-ramte mere udsatte for at få mavesår

Mennesker med stress har mere end tre gang så stor risiko for at få mavesår. Det viser en undersøgelse, som forskere på Aalborg
Universitet har gennemført blandt 20.000 nordjyder.
De 20% mest stressede af os har tre en halv gang højere risiko for at få mavesår end resten af befolkningen. Det viser en storstilet nordjysk undersøgelse, som forskere på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført.

Undersøgelsen modsiger det, der står på alle førende sundhedsportaler på nettet; nemlig at der ikke skulle være nogen sammenhæng mellem stress og mavesår, og det har lektor Henrik Bøggild, Institut for Medicin og  Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, en forklaring på: – “I gamle dage mente man, at der var en sammenhæng mellem stress og mavesår. Men i 1982 opdagede to engelske forskere bakterien helicobacter pylori – noget de i øvrigt fik Nobel-prisen for. Denne bakterie findes i maven på omkring 20% af os danskere,
og de, der har bakterien, har øget risiko for at få mavesår, viste deres undersøgelser”, forklarer Henrik Bøggild.

Med opdagelsen af bakterien kunne man pludselig behandle mavesår med en kraftig penicillin-kur og syrehæmmende medicin, og tanken om en sammenhæng mellem stress og mavesår blev afvist. Slår man i dag op på de gængse sundhedsportaler på internettet og søger på ”stress og mavesår”, står der også, at der ingen sammenhæng er. Men nu har den nordjyske undersøgelse påvist, at der faktisk er en sammenhæng. Omkring 20.000 nordjyder er blevet bedt om at svare på en lang række spørgsmål om deres helbred, og ud fra disse spørgeskemaer har forskergruppen med forskningsårsstuderende Ulrik Deding i spidsen gennemgået spørgeskemaerne og delt dem op i fem grupper. Så har man sammenkørt resultaterne med Landspatientregistret og set, om der var et sammenfald mellem den gruppe, der følte sig mest stresset hyppigere, og den gruppe, der kom på sygehuset og fik stillet diagnosen mavesår eller fik udskrevet de to slags antibiotika og syrehæmmende mavesårsmedicin hos egen læge. Forskergruppen fulgte patienterne i knap tre år og fandt 121 personer, der opfyldte betingelserne.

– “Selv hvis vi tager højde for faktorer som overvægt, kost, andre  sygdomme, manglende motion, rygning og så videre, har de 20% mest stressede stadig over dobbelt så høj risiko for at blive ramt af mavesår. Så vi er nødt til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og mavesår”, slår studerende i Folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding fast.

– “Resultatet modsiger ikke, at bakterien betyder noget for forekomsten af mavesår – det kan sagtens forklares med, at bakterie og stress tilsammen giver en særlig risiko. Det vil vi gerne undersøge nærmere”, supplerer Henrik Bøggild.



Svært overvægtige kan lære os om vægttab

Hvorfor kan svært overvægtige mennesker ikke bare tage sig sammen, omlægge deres kost og tabe sig?

Erfaringer fra patienter, der har gen­nemgået en fedmeoperation, kan lære os alle noget om vægttab: Hvis vi skal ændre spisevaner, kræver det, at vi tager hensyn til de oplevel­ser, vi har haft med mad, vi godt kan lide at spise – så det at spise stadig bliver forbundet med livskvalitet.

– ”Diætister, sundhedsfagligt per­sonale og de svært overvægtige kan alle regne i kalorier, men alligevel er det svært at få denne viden omsat til et varigt vægttab. Det er det, fordi oplevelser og vaner i forbindelse med at spise er svære at ændre, for de er knyttet sammen med både velvære, identitet og en kropslig erfaring. Min forskning viser, at det derfor kan være nødvendigt, at sikre en mulig forbindelse til den tidligere uhensigtsmæssige levevis, hvis man skal forbedre mulighederne for varigt vægttab og sikre en oplevelse af livskvalitet for den, der skal tabe sig”, siger postdoc Line Hillersdal, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhand­ling Situating Hunger and Fullness through the Lived Body ved Køben­havns Universitets tværfaglige forsk­ningsprogram Governing Obesity.

Line Hillersdal har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet 32 patienter, der har gennemgået en gastrisk bypass operation – en forsnævring af mavesækken. Studiet har haft fokus på de interviewede personers oplevelser af spisning før og efter operationen.

Omfattende forandringer af spisevaner

En gastrisk bypass operation er et omfattende indgreb, der medfø­rer store forandringer af spise- og kostvaner: Efter operationen kan patienten ikke længere spise store mængder mad på én gang, men skal til gengæld spise små mængder mad ofte. De vil også skulle spise helt andre ting, end de plejer, da fedt-, sukker- og fiberholdig mad kan fremkalde ubehag i den nye mave.

– ”For flere strider omlægningen af kost imod den måde, som de kan lide at spise på; både spiseoplevel­sen og det sociale samvær omkring spisningen bliver ændret – og for nogen føles det endog som et over­greb”, fortæller Line Hillersdal og fortsætter:

– ”Mange af mine informanter forbinder det at føle sig mæt med at kunne spise fødevarer i store mæng­der eller fødevarer, som på papiret er usunde. Det ændrer operationen ikke på. Derfor kan det være pro­blematisk, når eksempelvis diæti­ster fortæller dem, at de skal spise meget mere grønt, og at hvis de skal forkæle sig selv, så må de nøjes med et lille stykke mørkt chokolade. Dem, jeg har interviewet, siger at de køber mørk chokolade, men at det bare ligger i skuffen, for det er ikke det, som de forbinder med en god spiseoplevelse.

’Himmerigsmundfulde’ kan være en hjælp til vægttab

Det er meget forskelligt, hvordan de opererede informanterne tackler begrænsningen af deres muligheder for at spise som tidligere. Nogle er i stand til at omlægge deres spiseva­ner, mens andre bliver deprimerede, får spiseforstyrrelser og påbegyn­der igen vejen mod overvægt. Atter andre finder små smutveje, som gør dem i stand til at omlægge kosten, mens de holder fast i følelsen af velbehag ved at spise på en bestemt måde.

– ”Flere omtalte i en eller anden form, det som én kaldte for himme­rigsmundfulde – altså en koncentreret mængde af noget, som man virkelig godt kan lide, og som ellers går imod den sunde livsstil som for eksempel ristet toast med smør. På den måde opnår man den efterspurgte smags­oplevelse uden at spise uhensigts­mæssigt meget af en usund fødeva­re. Chancerne for et varigt vægttab forøges, hvis den der skal tabe sig, kan fastholde en forbindelse til det, de selv oplever som den gode spiseoplevelse. Denne forbindelse kan eksempelvis etableres gennem himmerigsmundfulde.

Line Hillersdal
Saxo-Instituttet – Københavns Universitet

Gastrisk bypass

En gastrisk bypass operation er et operativt indgreb, hvor mavesæk­ken forsnævres, så den kun kan indhold ganske lidt mad ad gangen – cirka100 gram– det medfører et umiddelbart vægttab, men på længere sigt kan mavesækken igen udvide sig.

Patienter, der får foretaget en gastrisk bypass operation, skal være svært overvægtige (med et BMI på mere end 50 og diagnosti­ceret med sygelig fedme). Patienter, der lider af følgevirkninger forårsa­get af fedme, eksempelvis type-2 diabetes, kan få operationen med et lavere BMI – helt ned til 35.

Man beregner BMI ved at dividere kropsvægten (kg) med højden (m) i anden potens.

vægt (kg)

højde (m)²

Normalværdien sættes af Line Hil­lerstad i spændet mellem 18,5 og 25.

Situating Hunger and Fullness
through the Lived Body

Line Hillersdal har i en ph.d.afhandling undersøgt spise­praksisser. Hun har foretaget an­tropologisk feltarbejde i Danmark i en periode over to år blandt tre meget forskellige grupper:

• Gastrisk bypass patienter

• Unge værnepligtige

• Optrædende og gæster i et madteater.



Lave niveauer af D-vitamin øger dødeligheden

Lave niveauer af D-vitamin øger dødeligheden 

Ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger dødeligheden. Studiet involverer 96.000 danskere

Mangel på D-vitamin bliver almindeligvis forbundet med en øget risiko for et dårligt knoglehelbred. Nyere studier har dog vist, at et lavt niveau af D-vitamin også er forbundet med øget risiko for andre sygdomme og øget dødelighed. Et videnskabeligt studie viser for første gang enårsagssammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed.

96.000 danskere fra store befolkningsundersøgelser

– ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30%, og mere speci­fikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40%. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng”, siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital.

Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Øster­broundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke gen­fejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag.

-”I tidligere undersøgelser har man konstateret en stærk statistisk sammenhængmellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed. Dog kunne resultaterne skævvrides af, at manglen på D-vitamin muligvis er en markør for usund livsstil og et dårligt helbred generelt. Det førte til vores nuværende studium, hvor vi tog udgangspunkt i en undersøgelse baseret på deltagernes gener – gener som ikke kan forklares ved usund livsstil, siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital.

Forebyggende behandling?

– ”Vores studie viser, at et lavere niveau af D-vitamin er en årsag til øget dødelighed, men den bedste måde at øge befolkningens niveau af det vigtige vitamin er endnu uafklaret. Vi mangler stadig et forsøg, som viser, hvilken mængde D-vitamin der skal tilføres, og hvordan og hvornår det er mest effektivt: Skal vitaminet komme fra solen, kosten eller som tilskud? Og skal det tilføres i fostertilstanden via moderen, i barndommen eller i voksenalderen?” fortsætter Børge Nordestgaard.

D-vitamin dannes i huden, når solen skinner. Meget tyder på, at solskin er godt for helbredet, men man skal undgå at blive skoldet, da det øger risikoen for hudkræft. Kost med et rigt ind­hold af D-vitamin eller som kosttilskud kan også til dels dække behovet.

’Et lavere niveau’ af D-vitamin definerer forskerne som ’et niveau der er 20 nanomol/L lavere end normalt’. I Danmark anbefales det pt., at man har en D-vitaminsta­tus på mindst 50 nanomol per liter plasma. n

D-vitamin og sollys

Den almindelige dansker får 1/5 af sit behov for

D-vitamin dækket via kosten og 4/5 via sollys.

D-vitamin dannes i huden. Den mængde sollys, der er til­strækkelig til at dække D-vitamin behovet, svarer til 5-30 minutters sollys nogle gange ugentligt i sommerhalvåret svarende til arme, hals og hoved. Men i perioden fra oktober til marts står solen så lavt på himlen, at den ikke giver lys nok til at sætte gang i hudens D-vitaminproduk­tion. Derfor er kosten og eventuelt D-vitamin-supplement særlig vigtig som D-vitaminkilde i vinterhalvåret.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

D-vitamin og sygdom

D-vitamin styrker immunforsvaret. Der er påvist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og kræft, hjerte-karsygdom, sclerose, HIV, morbus Crohn, colitis ulcerosa, diabetes, muskelsvaghed, knogleskørhed og smerter i led.

D-vitamin og kosttilskud

D2 vitamin er fra planteriget og D3 vitamin er fra dyreriget. Både D2 og D3-vitamin kan fremstilles syntetisk. Uanset om D-vitamin er syntetisk eller naturligt blivet det i lever og nyrer



Mange danskere er federe, end de tror

Ifølge en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere er 40% af dem, der tror, de er overvægtige, rent faktisk fede. Risikoen for at få alvorlige følgesygdomme stiger kraftigt, i takt med at vægten forøges.

Fedme er et stigende problem i flere lande. I Danmark er 47% af den voksne befolkning ifølge Sundheds­styrelsen overvægtige, og 13% lider af fedme (er svært overvægtige). Den nye undersøgelse, der er lavet i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015, viser, at vores viden om fedme er mangelfuld på en række områder.

Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse foretaget i syv forskellige lande, herunder Belgien, Frankrig, Finland, Tyskland, Italien og England, og er en af de mest omfattende studier af vores viden og forståelse af fedme hidtil.

Den danske undersøgelse under­streger to væsentlige udfordringer for vores forståelse af fedme. Dels undervurderer mange overvægtigtige deres vægt, og dels er det kun under halvdelen af danskerne (46 %), der mener, at fedme er lige så farligt som fx rygning, selvom studier viser, at det kan forkorte ens liv med op til ti år. Ifølge Jens Meldgaard Bruun, der er formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er der grund til bekymring over de nye tal.

-”Resultaterne fra undersøgel­sen skal bestemt tages alvorligt, når så stor en gruppe af danskere undervurderer deres vægt – tror de er ovevægtige, men rent faktisk er fede. Det er veldokumenteret, at fedme er kraftigt medvirkende til at udvikle en række alvorlige følge­sygdomme, som fx type 2-diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdom, og man bør tage denne viden omkring fedme og følgesygdomme alvorlig”, siger formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, Jens Meldgaard Bruun.

Fedme handler ikke kun

om dårlig kost og

manglende motion

Ifølge undersøgelsen svarer 84%, at fedme er forårsaget af livsstilsvalg, og 60% mener, at det skyldes dårlig kost. Ifølge Dansk Selskab for Adi­positasforskning er der behov for at skifte fokus fra kun at se på fedme i relation til dårlig kost og manglende motion, til også at se på mange af de underlæggende faktorer, som påvirker vores vægt.

-”Det er tydeligt, at danskerne peger på manglende motion og dårlig kost som de primære årsager til den stigende fremkomst af fedme. Dette er en forsimplet måde at anskue proble­merne på, og der bør i stedet fokuse­res på, at fedme udvikles på baggrund af et komplekst samspil mellem bl.a. gener og udefrakommende faktorer”, påpeger Jens Meldgaard Bruun.

Behandlingen af fedme skal styrkes

Fedme er en stor trussel mod vores sundhed i Danmark og Europa, og Dansk Selskab for Adipositasforskning påpeger, at man bør fokusere mere på at forebygge og behandle sygdom­men.

-”En sundere kost og mere mo­tion kan hjælpe mange med at tabe sig, men for gruppen af fede er det veldokumenteret, at det har en meget begrænset effekt. Behandlingen skal i højere grad skræddersyes til den enkelte patient og tage højde for de underlæggende faktorer, der forår­sager fedmen og fremkosten af følge­sygdomme som fx, type-2-diabetes. Aktuelt ved vi, at kirurgi er en effektiv og sikker behandling af fedme og fed­mens følgesygdomme, men man bør bestemt ikke afvise, at andre behand­linger (medicinsk, psykologisk, livsstils interventioner, ol) eller kombinationer af disse også kan være effektive”, afslutter Jens Meldgaard Bruun.

Danskerne undervurderer den sundhedsmæssige

risiko ved fedme

Mindre en halvdelen (46%) mener, at fedme er lige så farligt som rygning, selvom studier viser, at det kan for­korte ens liv med op til ti år.

Danskernes viden om risikoen ved fedme er modsætningsfyldt – mens 2/3 er klar over sammenhængen mellem fedme og diabetes og for højt blodtryk, ved færre, at fedme kan forårsage hjertesygdomme (67%) og depression (55%), hjerte­stop (45%), kræft (14%) og astma (13%). Fedme øger risikoen for alle nævnte sygdomme, herunder 40% af alle kræftsygdomme. n

Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015. Den fulde rapport kan downloades fra EASO’s hjem­meside: www.easo.org. Den er foretaget af analysevirksomheden Opinum i samarbejde med the European Association for the Study of Obesity (EASO) med betingelsesløs støt.

Fakta fra undersøgelsen
• Over halvdelen af respondenterne
(57%) mener
deres vægt er normal
/sund, mens en 1/3 mener,
at de er overvægtige.
Kun 5% mener, de er fede.

• Næsten 1/3 (23%) af
dem, der mener, at de har
en normal vægt, er rent
faktisk overvægtige (udregnet
ud fra respondenternes
angivelse af egen
højde og vægt).

• 42% af dem, der mener
de er overvægtige, er rent
faktisk fede.

• 2 ud af 5 (40%) er tilfredse med
deres nuværende vægt. Næsten 1/3
er utilfredse med deres vægt (22%).

• Tilfredsheden med vægten er lavere
hos dem, der mener de er overvægtige
eller fede (henholdsvis 7% og
3%) .

• Tilfredsheden er også højere hos
mænd end kvinder (henholdsvis 44%
og 35%).

• 84% af respondenterne mener, at
fedme hovedsagligt skyldes livsstil.
Det er højere end gennemsnittet i den
samlede undersøgelse på 79%.

• 60% mener, at den primære årsag
er dårlig kost.
• 35% mener, fedme er en sygdom.

• 36% mener, det er en psykisk lidelse,
og 31% mener det er genetisk.

• To ud af fem mener, at stress kan
føre til fedme, og 32% mener, at mangel
på søvn er en faktor.

• Ældre over 55 år mener i mindre
grad, at stress er en faktor til fedme
sammenlignet med den yngre befolkning
mellem 19-34 år (58% mod
26%). Det samme gælder for mangel
på søvn (38% mod 21%).

 



Kost og stomi

Generelle leveregler

For alle – også stomister – gælder, at vi skal spise sundt og varieret. For at holde et godt helbred behøver kroppen daglig næring fra alle de tre energigivende stofgrupper: Kulhydrater, proteiner og fedt. Hertil kommer, at kroppen også dagligt skal have tilført vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Hvis du hver dag får: kød eller fisk, mejeriprodukter, grøntsager/frugt, mel/brød, sukker, væske og en vitamin-mineraltablet, er du rimelig sikker på, at du har dækket din krops behov.

Det anbefales at maden indeholder:

Mindre end 10% kulhydrat i form af sukker; 45-50% kulhydrat i form af brød, mel, gryn, kartofler, grøntsager, frugt, mælk, mm.; 30-35% fedt, 10-15% protein. Vores behov for væske er mindst 2 liter om dagen (her skal du huske på, at alkohol, øl, kaffe og te er vanddrivende). Det bedste man kan drikke er faktisk rent vand.

Kost ved stomier

Under sygehusopholdet er der taget hensyn til, at tarmen er nyopereret. Du kan f.eks. have fået en kost med få slagger, men allerede ca. 2 uger efter din operation, kan du spise helt som før. Generelt kan man sige, at alle de fødeemner, du kunne tåle før operationen/sygdommen, kan du også tåle efter. Prøv dig frem. Er der noget du ikke tåler, så prøv igen. Måske var det en tilfældighed. Der findes forskellige råd om kost til mennesker med stomi. Lad ikke disse råd være en begrænsning. Drik rigeligt med væske. Gerne mere end 2 liter om dagen. Drik f.eks. saftevand, vand, kærnemælk, lyst øl eller mineralvand. Vær tilbageholdende med mælk. Som alle andre mennesker, kan ileo- og kolostomiopererede få problemer med diarré, forstoppelse og luft (lugt). De fødeemner der gav dig problemer inden operationen vil sandsynligvis stadig volde dig besvær efter stomioperationen. Fordøjelsesproblemer kan sædvanligvis afhjælpes med justering af din kost. Når du har opnået kontrol, kan du gå langsomt tilbage til normal kost.

Luftudvikling

Som stomiopereret er du i starten meget opmærksom på lyde fra stomien, og den midste rumlen i posen vil du opleve som tordenskrald, mens omgivelserne knapt bemærker noget. 70% af luften i tarmen er luft, som vi sluger, når vi taler og tygger. Kun en lille del dannes i tarmsystemet, og der er nedenstående fødeemner særlig luftudviklende.

Fødeemner, der kan give meget luft

Ærter, bønner, kål, broccoli, blomkål, løg, sukker og sukkerholdige drikke, kulsyreholdige drikke, alkohol, radiser, agurker.

Forebyggelse

Nedsat mængde af overnævnte. Spis altid langsomt og med lukket mund. Tal ikke mens du spiser. Spis ikke for meget af gangen.

Modvirker luftudvikling

Tyttebær- og tranebærsaft (fås i helsekostbutikker ), yoghurt og surmælksprodukter.
Lugtudvikling

Fødeemner, der kan give lugt

Æg, skaldyr, asparges, champignon, porre, løg, hvidløg, kål, stærk krydret mad og stærk ost.

Forbyggelse

Nedsat mængde af overnævnte. Tyttebær- og tranebærsaft (fås i helsekostbutikker), spinat, yoghurt, hovedsalat, persille.

Får du problemer, kan du henvende dig på et stomiambulatorium eller en stomiklinik. Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til lokalformanden i dit område.

Diarré

Diarré kan opstå af flere grunde. Medicin – f.eks. penicillin – misbrug af afføringsmidler, allergi og andre sygedomme, m.v. Hvem kender ikke en rask maveinfektion, hvor årsagen er bakterieangreb. Her skal behandlingen selvfølgelig være rettet mod den sygdomsfremkaldende bakterie. Er årsagen til din diarré derimod, at du har spist for meget af et eller flere fødeemner, der har tendens til at fremprovokere en tynd afføring, kan du let tage dine egne forholdsregler.

Fødeemner, der kan give tynd afføring

Fed kost, pærer, blommer, svesker, kirsebær, konserveret frugt, appelsinjuice, sukker og sødede drikkevarer i større mængde. Cacao, øl og alkohol, rå grøntsager, rå frugt, figner og stærkt krydret mad.

Forebyggelse

Du kan forebygge ved at nedsætte mængden af ovennævnte.

Modvirker diarré

Forsøg med bananer, ris, rå/revne æbler/gulerødder, kartoffelmos, grød, tvebakker og ristet brød. Undgå stegt mad, til problemet er afhjulpet. For at genopbygge tarmens normale balance kan du spise A38, cultura eller yoghurt. Mange tror, at man ved diarré bør mindske væskemængden, men det forholder sig modsat. Man taber megen væske ved diarré og skal derfor drikke mere end sædvanligt. Prøv f.eks. bouillon (indeholder natrium), kirsebærsaft (indeholder kalium), te med sukker og rismelsvælling med lidt salt.

Speciel kost ved stomi

Specielt for urostomier

Urostomiopererede skal være særlig opmærksom på et evt. større væsketab end tidligere. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du drikker mere.

Specielt for ileostomier

Det anbefales at indtage mere salt, idet saltbehovet hos ileostomiopererede er øget. Det betyder ikke, at du hæmmingsløst skal tømme saltbøssen, men det betyder, at du f.eks. kan drikke saltholdig mineralvand i stedet for kildevand, spise lidt mere saltede fødevarer osv. Salt hæver blodtrykket, så hvis du har hjerte-/kar-problemer, skal du især være mådeholden med hensyn til dette råd.
Hvis du har unormalt meget tynd/vandig afføring i mere end 1 døgn, skal læge kontaktes

Specielt for kolostomier

Ved diarré kan du med fordel bruge en tømbar pose, til afføringen atter har normal konsistens. Herved forebygger du hudproblemer. Kolostomiopererede der irrigerer kan spise alt som tidligere og har mindre tendens til at danne luft mellem irrigationerne.

Forstoppelse

Fødeemner, der kan give forstoppelse

Mælk, tør ost, chokolade, kokos, nødder, mandler, dadler, rosiner, rødvin, bladselleri, te, asparges, champigon, agurkeskal, tomatskræl, porre, spinat, salatblade, majs og ærter, frugtskræl, hinder (eks. i grapefrugt og appelsin), kerner, ananas, vindruer og popkorn.

Forebyggelse

Tyg maden grundigt, nyd din mad, slap af under måltidet og drik rigelig væske mellem måltiderne. Øg mængden af rå grøntsager og frugter i kosten, så stimuleres peristaltikken. Spis groft brød og klid. I stedet for søde desserter, kan du eksempelvis spise en appelsin eller en grapefrugt (uden hinder). Dyrk motion, da det også er til gavn for peristaltikken. Ileo- og kolostomiopererede skal skære fiberrig kost (champignon, asparges, porre, osv.) småt ud. Så undgår du, at de ufordøjelige trævler samler sig til små “garnnøgler”, der har svært ved at passere stomien.



Stomikogebog på dansk

Nogle har andre udveje – en kogebog med mere …” er en kogebog, der er skrevet til ære for alle, der lige har fået en stomi – men den kan selvfølgelig også give inspiration til personer, der har haft stomi i mange år.

Vi, der arbejder med stomipatienter, bliver hver dag spurgt: “Hvad kan jeg spise nu?” Med denne kogebog vil vi give dig nogle tips til lækre retter. Derfor har vi bedt en række kokke og madkreatører om at komme med forslag til mad, der passer til forskellige lejligheder.

Du kan se og downloade kogebogen som pdf-fil her , eller du kan bestille et fysisk eksemplar af bogen ved at sende en mail til COPAs sekretariat. Kogebogen koster 30 kr pr stk + 25 kr. i ekspeditionsgebyr uanset antal bøger.