Copa

  STOMIFORENINGEN...


copa

 

Medicinsk cannabis

Dato: 5. april 2017

Medicinsk cannabis er et kontrolleret cannabisprodukt. Brug af cannabis til medicinske formål er kun lovligt, når det er ordineret af en læge.

Der findes i dag cannabispræparater, som danske læger kan søge om tilladelse til at ordinere til en patient. Tre typer af cannabismedicin – Sativex, Marinol og Nabilone er godkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Cannabis er hamp-planten (Cannabis sativa eller Cannabis indica) eller produkter fremstillet herfra. Medicinsk cannabis kan også være et syntetisk produkt
Cannabis er hamp-planten (Cannabis sativa eller Cannabis indica) eller produkter fremstillet herfra. Medicinsk cannabis kan også være et syntetisk produkt

Sativex er en mundhulespray, der kan gives til patienter med moderat eller svær muskelstivhed på grund af sclerose. Midlet må kun ordineres af speciallæger i neurologi/neuromedicin; der udleveres ikke meget af det. 59 patienter fik ifølge Sundhedsstyrelsen i 2013 udleveret Sativex.
Marinol og Nabilone er cannabismidler, der kan bruges mod kvalme og opkastninger i forbindelse med kemoterapi. Marinol kan også bruges til smerter i forbindelse med sclerose. Både Marinol og Nabilone gives som tabletter/kapsler.
Desuden producerer nogle få apoteker lovligt deres egen cannabis-baserede medicin. Disse midler er receptpligtige. Lægemiddelstyrelsen fraråder selvmedicinering. Flere sygehusafdelinger har en generel tilladelse til at udlevere Marinol til kræftpatienter. For eksempel til at behandle smerter i forbindelse med kræftsygdom og kvalme i forbindelse med kemobehandling. Men Marinol opfattes normalt ikke som det bedste middel mod kvalme.
I 2016 fik godt 200 patienter lovligt cannabis-medicin i Danmark, og tallet er stigende.
Som alle lægemidler kan også medicinsk cannabis have bivirkninger. Kendte bivirkninger er humørændringer, søvnløshed, hjertebanken, latterudbrud, sultfølelse, sløvhed og øget følsomhed overfor farver og musik.
Ifølge Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse findes der ingen videnskabelige studier, der viser, at indholdsstoffer i cannabis eller cannabisolie har en positiv virkning på kræft i mennesker.
Til gengæld er der undersøgelser, der peger på, at cannabinoider blandt andet kan øge appetitten, mindske kvalme og smerter samt nedsætte kramper og muskelstivhed.

Dansk forsøgsordning med cannabisprodukter

I Folketinget er en række partier (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale og SF) blevet enige om en forsøgsordning med cannabisprodukter til patienter med kræft, sklerose, kroniske smerter og rygmarvsskade. Aftalen betyder, at patienter, der tidligere har været i behandling med relevante, godkendte lægemidler, kan få ordineret medicinsk cannabis; men i forsøget vil nogle også få den rå plante. I forsøget skal indgå i alt ca. 1500 patienter. Forsøget skal gå fra 2018 og fire år frem. Forsøgsordningen vil blive evalueret, så folketingspolitikerne senere kan beslutte, om den skal gøres permanent.

Medicinsk cannabis

Medicinsk cannabis er et produkt fremstillet af en medicinalvirksomhed (Meda, Unimed, Actacis, GW, m.fl.) Det kan enten være kunstigt fremstillede cannabinoider (syntetisk) eller et standardiseret hampprodukt (kontrolleret produktion), f.eks. et granulat til fordampning, som indåndes. Desuden findes medicinsk cannabis som tabletter/kapsler eller som spray til brug under tungen. Medicinsk cannabis er underlagt lægemiddellovgivningen, og skal godkendes som et lægemiddel, før det kan bruges. Medicinsk cannabis er præparater, som skal ordineres af en læge.
Medicinalvirksomhederne fremstiller ekstrakter fra cannabisplanter, som de “selv” dyrker. De bruger ikke plantegifte og fjerner mikroorganismer, og planterne fremstilles efter principper for god landbrugspraksis.
Medicinsk anvendelse af cannabis er i dag lovligt i en række lande, herunder Canada, Tjekkiet, Israel og 29 stater i USA.

Kilder: Sygeforsikring Danmark. Lægemiddelstyrelsen. KB. DR Nyheder. Sundhedsstyrelsen. Wikipedia.