Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Ny COPA ambassadør

Tine Lilholt og Kirsten Olesen er to velkendte ambassadø-rer for COPA. De hjælper med at udbrede kendskab til – og forståelse for – stomi. Nogle af COPA´s medlemmer kender begge ambassadørerne fra deres deltagelse i nogle af COPA´s arrangementer – Kirsten Olesen har holdt foredrag og Tine Lilholt har underholdt. Vi kender også Tine Lilholt fra hendes COPA-plakat – lavet efter hendes farvestrålende maleri ”Many Stories – One Voice” . Plakatens størrelse er 50×60 cm, og kan stadig købes via COPA’s sekretariat.
Nu har COPA den glæde og ære at byde velkommen til Jacob Nossel som ny COPA ambassadør.
Jacob præsenterer sig selv nedenstående.
Velkommen som ambassadør – Jacob!

Præsentation af Jacob Nossell

Jeg hedder Jacob Nossell, og jeg er 29 år. Til dagligt er jeg komiker, kunstner og freelance journalist. Jeg er faktisk lidt af det hele. Jeg har også en J-pouch efter en midlertidig stomi, der var resultatet af en heftig omgang CU (colitis ulcerosa) i udbrud i 2013.
I COPA-sammenhæng kender de fleste mig nok som én af hjernerne bag Stomiguiden.dk – en stomiguide for unge med stomi.
Da den kære landsformand for COPA, Henning Granslev spurgte mig, om jeg havde lyst til at være ambassadør for Stomiforeningen COPA, takkede jeg ja med det samme. – For man siger ikke nej til Henning – sådan uden videre.

Foto: Christian Stæhr / Elsass Fonden

Spøg til side, så vil jeg med glæde repræsentere COPA og den lidt yngre gruppe, der får eller har fået en stomi. Ingen tvivl om, med en stigning blandt unge, der får CU og MC (desværre), er der brug for en patientforening som COPA, der er klar og i stand til at tage imod disse unge og rådgive dem på bedste vis. Og ikke mindst vise, at livet med en stomi ikke er verdens undergang, selvom det kan føles som en ganske stor livsomvæltning.

Stomiguiden.dk viser netop det. Her giver unge med stomi syn på sagen selv. De tager selv skeen i den anden hånd og viser, at en stomi ikke behøver at være en hindring for at leve et godt ungdomsliv.
Jeg kan og vil ikke love guld eller grønne skove som ambassadør for COPA, men jeg vil forsat arbejde på, at flere folk får kendskab til COPA via medierne og stomiguiden.dk. Det er det, jeg er bedst til.
Med venlig hilsen, Jacob Nossell


Weekendophold for stomi-/reservoriopererede – ledige pladser

Weekendophold for stomi-/reservoriopererede samt deres ægtefælle/samlever.

KUN for medlemmer

Online tilmelding

Se mere under events



DHL Stafet i København og Aarhus

Igen i år har vi fået mulighed for at deltage i DHL stafetten sammen med Coloplast.
Vi deltager i Århus torsdag d. 17. august og i København tirsdag d. 29. august.

For at deltage skal man kunne gå eller løbe 5 kilometer.
Der er begrænset antal pladser og deltagere fra tidligere år har fortrinsret.
Tilmelding eller spørgsmål til: ostomyrunners@gmail.com
Du kan læse mere om DHL stafetten på dhlstafetten.dk

DHL Stafetten er et 5 x 5 km stafetløb og samtidig en enorm løbefest, hvor offentlige og private virksomheder mødes til venskabelig dyst, hyggeligt samvær og kulinarisk hygge i den kæmpemæssige teltby, oplyst af faklernes skær. Igen i 2017 er DHL Stafetten ikke kun for løbere. Vi fortsætter nemlig med Walk, hvor hold starter og går 5 km sammen på en særskilt rute.