Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Pressemeddelelse fra Foreningen af Pårørende i Danmark

Du bliver syg af at være pårørende:
Se mere under artiklen Du bliver syg af at være pårørende:



Leder fra blad 2 2015

Siden sidst har der været af¬holdt et møde med repræsentanter fra Vejle kommune vedr. deres ønske om, at deres borgere med stomi skulle afprøve bestemte stomihjæl¬pemidler. Fra COPA deltog lokalformand Hanne Westergaard og landsformanden. Stomisygeplejer¬ske Kirsten Bach, Horsens Sygehus var også inviteret med til mødet.
Begge parter fremlagde deres synspunkter vedr. at kom¬munen prøvede med mere eller mindre ”frivillig tvang” til produktskifte, hvilket fra COPAs side er helt uacceptabelt.
Parterne var enige om, at der skulle findes en løsning, der ville tilfredsstille begge parter.
Det blev aftalt, at hvis en borger ikke var klar til at afprøve andre produkter, ville det være ok. Der kan være mange begrundelser for, at den enkelte borger har valgt helt bestemte stomihjælpemidler.
Fra COPA´s side blev det oplyst, at sikkerhed i dagligdagen har en meget høj prioritet.
Mødet sluttede i en positiv tone. Deltagerne fra COPA er over¬beviste om, at stomiopererede borgere i Vejle også fremover vil få de stomihjælpemidler, der er de bedst egnede til deres behov.

I slutningen af 2014 og langt ind i januar måned var der næsten dagligt omtale i radio, TV og aviserne med informationer om regeringens forslag til ændringer i teksten til bevillinger på hjæl¬pemidler tildelt efter Servicelovens § 112.
Fra mange patientforeninger kom der massive protester til denne ændring. Straks efter høringsfristen trak Socialministeren lovforslaget tilbage. Det var positivt.
Lovforslaget vil sikkert komme senere med en ændret tekst, der forhåbentligt tilgodeser de synspunkter, der blev fremlagt i høringsfasen. Her i bladet kan man læse indsigelsen fra Stomi¬foreningen COPA – se side 29.

I dette blad er der også informationer fra spørgeundersøgelse: Stomi og Tabu – se side 12 og 14.
Coloplast har udgivet en flot brochure med diagrammer og masser af informationer fra undersøgelsen. Til april vil både Coloplast og Stomiforeningen COPA lægge brochuren med alle fakta fra undersøgelse på deres hjemmesider.

Ny annoncør i Copa-bladet
ARLA havde i sidste blad en helsides annonce om et nyt produkt: Protino, et mælkeprodukt der er god med masser af næ¬ring og proteiner, der kan være en hjælp med at komme til kræf¬ter efter et sygdomsforløb. Det kan også til daglig give kroppen et tilskud af proteiner, ved at spise et lille lækkert mellemmåltid.
ARLA har bestilt annoncer i alle bladene for 2015.
Tak til ARLA for annoncering i vores medlemsblad.

Stomifilmen er blevet godt modtaget af mange, både stomiope¬rerede, fagfolk inden for sundhedssektoren og fra producenter og leverandører af stomihjælpemidler.
Næste skridt er at få produceret et filmklip med en læge og en sto¬misygeplejerske, der giver faglig information om stomioperationer og hjælp til at klare eventuelle problemer med stomien i dagligdagen.
En DVD bliver produceret med både dansk og engelsk tale. Den færdige udgave bliver selvfølgelig lagt på hjemmesiden.

Tilbud om sommerophold
I dette blad er der information om årets COPA Sommerop¬hold i uge 27. Hotellet er tilgængeligt for kørestolsbrugere og til udflugterne er der bestilt bus til kørestole. Sommeropholdet i år er på Golf Hotel Viborg. Læs mere på side 4.

Kontingentopkrævning
Som noget nyt har det været muligt at betale kontingentet over Betalingsservice. Mange medlemmer har tilmeldt sig denne service. Tak for det. Ved denne betalingsform vil der være bety¬delig færre portoudgifter i forbindelse med kontingentopkræv¬ninger i de kommende år.

Vinteren er snart slut. Så kan vi glæde os til foråret med sol og varme. Vi kan håbe på en god påske med dejligt vejr, så vi kan nyde haven, en tur i skoven eller blot slappe af i en krog med læ og solskin og gerne i selskab med en god bog.
Jeg vil ønske jer alle en dejlig påske sammen med familie og venner.